Abekopper: Husk den gode hygiejne

– så er du bedre rustet, hvis sygdommen abekopper kommer til Danmark

Den seneste tid er der i flere europæiske lande konstateret tilfælde af abekopper blandt mennesker. Der er endnu ikke set tilfælde i Danmark, men det er muligt, at det vil forekomme. Sundhedsmyndighederne frygter ikke udbredt spredning af sygdommen her i landet.

Hvad er abekopper?

Abekopper skyldes en sjælden virus, som er i familie med koppevirus.

Abekopper er en sygdom, der findes hos visse dyr og derfra kan overføres til mennesker.

Sygdommen er ikke særlig smitsom, men kan smitte fra menneske til menneske ved tæt kontakt som fx til dem man bor sammen med eller har seksuel kontakt til. Sygdommen begynder ofte med sygdomsfølelse så som kulderystelser, feber, hovedpine, muskelsmerter og træthed, hvorefter der fremkommer små blærer på huden. Blærerne kan minde om skoldkopper.

Abekopper giver almen sygdomsfølelse, feber, smerter i hoved og muskler, samt blærer på huden. Blærerne kan minde om skoldkopper.

Hvordan smitter abekopper?

Abekopper smitter ved tæt fysisk kontakt. Smitten overføres ved, at der er direkte kontakt med væske fra hudblære ved smitte fra blære i luftveje eller ved direkte berøring med smittespredende genstande, som fx at sove i det samme sengetøj som den smittede eller lignende. Smitte vil derfor primært overføres til personer, der bor sammen med en smittet, og hvor der er tæt kontakt.

En person, der er smittet med abekopper, smitter først fra de første symptomer viser sig.

De nuværende tilfælde i Europa med smitte har primært været blandt mænd, som har haft seksuelle forhold med mænd, og som har været ude at rejse. Sygdomsforløbene har generelt været milde.

Mænd, der har sex med mænd, er ikke i højere risiko end andre personer, der er i tæt fysisk kontakt med en smittet person med symptomer.

Har du symptomer på abekopper, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du går i isolation og undgår seksuel og tæt fysisk kontakt med andre personer. Det anbefales også, at du ikke mødes med personer med svært nedsat immunforsvar og undgår kontakt med kæledyr.

Hvordan kan jeg beskytte mig selv mod abekopper?

Der er ikke specielle anbefalinger til borgere i forhold til at forebygge smitte mod abekopper, men anbefalingerne om god hygiejne med hyppig håndvask med vand og sæbe eller håndsprit gælder fortsat, ligesom sundhedsmyndighederne opfordrer til at bruge kondom ved sex.

Har du symptomer på abekopper, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du går i isolation og undgår seksuel og tæt fysisk kontakt med andre personer.

Det anbefales også at du ikke mødes med personer med svært nedsat immunforsvar og undgår kontakt med kæledyr.

Hvordan forløber sygdommen?

Symptomerne varer mellem 2-4 uger, og går for det meste over af sig selv.

Hvis en smittet person har brug for behandling, vil personen som oftest have behov for at blive behandlet for de symptomer og komplikationer, der kan opstå under infektion med abekopper.

Hvad skal jeg gøre?

Hvis du ikke fejler noget skal du blot opretholde god hygiejne og være almindeligt fornuftig ved seksuel kontakt med andre mennesker.

Hvis du har været tæt på en person, der har symptomer på abekopper, skal du kontakte din læge. Din læge kan vurdere, om du kan være blevet smittet og derfor skal testes.

Har du symptomer på abekopper, skal du gå i isolation og undgår seksuel og tæt fysisk kontakt med andre personer.

Læs mere om nyheden på

Sundhedsstyrrelsens hjemmeside