Børnevaccinationer

Her kan du læse mere om Det danske børnevaccinationsprogram.

Børnevaccinationsprogrammet er et tilbud om gratis vaccination af alle børn under 18 år mod en række sygdomme. For at børnene kan blive beskyttet tidligst muligt, er det vigtigt, at du som forælder holder vaccinationsplanen.

Børnevaccinationerne beskytter dit barn imod sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader. I værste fald kan de medføre dødsfald.

Nogle af sygdommene er næsten udryddet, men de kan stadigt findes i udlandet. De kan derfor vende tilbage til Danmark, hvis vi ikke vaccinerer.

Nogle vacciner beskytter mod sygdomme, som især kan være livstruende for spædbørn – fx kighoste, Hib-meningitis og pneumokoksygdom.

Andre vacciner beskytter mod infektioner, som er så smitsomme, at de fleste børn ville blive syge, hvis vi ikke havde et vaccinationsprogram.

Mange børn bliver helt raske, men ved hver epidemi er der børn, der bliver alvorligt syge og kan få varige mén – fx af mæslinger, fåresyge og poliosygdom.

Der er også vacciner, som forebygger alvorlige, men sjældne sygdomme som stivkrampe og difteri. Et barn, som ikke er vaccineret, risikerer at få infektionerne i en senere alder, hvor sygdommene kan have et mere alvorligt forløb end i barnealderen.

Det danske børnevaccinationsprogram

Børn tilbydes vaccination ialt 8 gange

Barnets alderVaccination
3 månederDi-Te-Ki-Pol-Hib 1 + PCV (Pneumokok) 1 (Difteri, Tetanus, Kighoste, Polio, Haemophilus influenzae type b + Pneumokok bakterie)
5 månederDi-Te-Ki-Pol-Hib 2 + PCV (Pneumokok) 2 (Difteri, Tetanus, Kighoste, Polio, Haemophilus influenzae type b + Pneumokok bakterie)
12 månederDi-Te-Ki-Pol-Hib 3 + PCV (Pneumokok) 3 (Difteri, Tetanus, Kighoste, Polio, Haemophilus influenzae type b + Pneumokok bakterie)
15 månederMFR 1 (Mæslinger, Fåresyge, Røde hunde)
4 årMFR 2 (Mæslinger, Fåresyge, Røde hunde)
5 årDi-Te-Ki-Pol Revaccination (Difteri, Tetanus, Kighoste, Polio)
12 årMFR 2 (Hvis der ikke er givet to MFR-vaccinationer tidligere)
12 – 13 årHPV (livmoderhalskræft og endetarms kræft som skyldes Humant Papilomavirus – der gives 2 doser med ½ års mellemrum)

Læs om børnevaccinationer på

Sundhedsstyrrelsens hjemmeside