Influenzavaccination 2023

Region Syddanmark har i år valgt at borgere ikke kan blive vaccineret gratis for influenza hos deres egen læge.

Influenzavaccination i 2023 bliver anderledes end tidligere

Vaccination for influenza har traditionelt været en opgave som er blevet løst tæt på borgeren og i samarbejde med den læge som kender patienten bedst, nemlig egen læge.

I år har Regionerne og Sundhedsstyrelsen valgt at egen læge ikke må yde den service.

Sundhedsstyrelsen har udsendt invitationer

Den 13. september begyndte Sundhedsstyrelsen at sende invitationer til personer over 65 år.

Andre risikogrupper anbefales også vaccination. Det drejer sig blandt andet om personer med kronisk lungesygdom, hjertekarsygdom, svært nedsat immunforsvar, eller hvis man er gravid i 2. og 3. trimester. Sundhedsstyrelsen udsender ikke invitationer til de sidstnævnte risikogrupper. I stedet åbner tidsbestillingen den 20. september og det er altså op til dig selv at bestille tid. De praktiserende læger har fået besked på at de ikke skal vurdere/henvise kronikere, gravide m.v. til vaccination.

Forældre til Børn i alderen 2-6 år modtager også en invitation i Digital Post. For børnene gælder det også at vi ikke tilbyder gratis influenza vaccination.

Kontakt regionen eller bestil tid på www.vacciner.dk

Vi ville i lægehuset gerne tilbyde rådgivning og vaccination som vi plejer, men alle borgere (Ældre end 65 år, personer med kroniske sygdomme og børn), som kontakter almen praksis i relation til sæsonvaccination, skal i stedet henvises til at kontakte regionen på telefon 99 44 07 17 eller til at selv at bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk.

Er du stadig usikker på om du skal eller hvordan du bliver influenza vaccineret i år?

Regionernes nye vaccinations politik har naturligvis givet anledning til en del spørgsmål og hos nogen også utryghed over ikke længere at kunne blive vaccineret hos deres egen læge. Du har mulighed for at læse mere på Region Syddanmarks hjemmeside eller hos sundhedsstyrelsen. Hvis du har problemer med at bestille tid så kan du henvende dig til regionens hotline på telefon 99 44 07 17.

Regionen gør opmærksom på at erfaring viser, at der kan være rift om de første vaccinationstider. De opfordrer dig derfor til at væbne dig med tålmodighed, hvis du oplever udfordringer med at finde tid til vaccination.

Er I helt holdt op med at vaccinere?

Nej, vi er ikke holdt op med at vaccinere. Vi kender dig – du kender os. Børnevaccinationer og rejsevaccinationer kan du stadig trygt få hos os. Se vores afsnit om vacciner: Tryk her!

Læs mere om nyheden på

Region Syddanmarks hjemmeside

Læs mere om nyheden på

Sundhedsstyrelsens hjemmeside